Hjemmeside med programmer og systemer

123hjemmeside

Vil du have en hjemmesiden, men gider du ikke lære koder eller betale for en professionel webudvikler? Det er der heldigvis råd for. Der findes nemlig en række programmer og systemer specielt udviklet til at lave hjemmesider uden den store tekniske viden. På denne side skal vi se lidt nærmere på hvilke programmer og systemer der findes og hvilke løsninger der er bedst. Læs videre hvis du vil vide hvordan du hurtigst muligt får din egen side.

Programmer til hjemmesider?

Ja, der findes en række programmer til at bygge hjemmesider med. Et eksempel på sådanne programmer kunne være Frontpage og Dreamweaver. Det der kendetegner disse programmer er, at "Du får det du ser" (På engelsk: WYSIWYG - What you see is what you get). Du kan altså trække forskellige elementer ind på et slags lærred og så generer programmet selve koderne. Desværre har computergenerede koder det med at blive mere rodede og indviklede end hvad godt er. Det kan betyde, at hjemmesiden ikke kommer til at fungerer optimalt i alle browsere. Hjemmesideprogrammer som Frontpage og Dreamweaver kan bruges i en snæver vending til "amatør" hjemmeside, men der findes langt bedre løsninger som vi skal erfare i næste afsnit.

Et andet hjemmesideprogram der er værd at nævne er mono.net. På denne side får du en hjemmeside med det samme (på et underdomæne) og du har mulighed for at redigere direkte på siden og vælge mellem en række skabeloner. Det er smart, men der er også ulemper da du eksempelvis har hjemmesidefilerne til at ligge på en andens webserver og dermed ikke kan være sikker på dens fremtid. Egentlig er mono.net den nok mere et system end et program, men det passer fint sammen med overgangen til det det skal handle om nu: såkaldte CMS-systemer.

CMS system - en hurtig, nem og effektiv løsning

CMS står for Content Management System. Det er et stykke software (ofte open source) som indstalleres på en webserver og som gør det nemt at tilføje, redigere og fjerne indhold på hjemmesider. Det lyder måske indviklet, men det er det ikke. CMS-systemer er generelt nemme at installere/implementere og det eneste det kræver er, at du har et domæne og et webhotel. Hvis du ikke allerede ejer et webhotel, så er den nemme løsning at købe et webhotel med et indbygget hjemmesideprogram/CMS. På den måde kan du få dit eget domæne og din egen hjemmeside, som du kan designe uden teknisk erfaring.

Der findes CMS-systemer til næsten alle typer hjemmesider - blogs, webshops, webgallerier etc. Du kan typisk vælge mellem en række forskellige skabeloner til din hjemmeside og finde den der passer din bedst. Nedenfor finder du nogle af de stærkeste og mest kendte CMS systemer.

Ovennævnte systemer har hver især nogle styrker og svagheder. Det anbefales at besøge de officielle websites for CMS-systemerne for at finde ud af hvilket der egner sig bedst til din kommende hjemmeside. Ellers er der ikke andet at sige end "pøj pøj" med dit hjemmesideprojekt.

En hjemmeside-guide for nybegyndere - Copyright © 2010
Kontakt | Om projektet | Oversigt